A/B Langagerhuses historie
Andelsboligforeningen blev stiftet ved en generalforsamling den 14. februar 1991, idet 75% af boligerne skulle være solgt inden foreningen kunne stiftes.
Byggeriet af boligerne startede i efteråret 1989 med Enemærke & Petersen Entreprise A/S, Ringsted som bygherre. De første beboere flyttede ind i sommeren 1990, og foreningen overtog byggeriet og driften pr. 1. april 1991.
A/B Langagerhuse omfatter:
- 41 boliger af varierende størrelse og indretning, nogle i et plan, andre i to, alle med gråt tag.
- Et fælleshus.
- Fire fælles udhuse til opbevaring af beboernes cykler og havemøbler.
- Et fælles redskabsskur ved fælleshuset til havetraktor og redskaber.
- Desuden ejer foreningen vejen Langagerhuse, som er en privat vej med en række parkeringsbåse i den ene side og tre større parkeringspladser.
- Et stort grønt område i midten af bebyggelsen.
- Et smalt grønt område fra fælleshuset og hen forbi boligerne i nr. 5, 7 og 9.
- På vejen Langagerhuse ligger endvidere 12 boliger i dobbelthuse med rødt tag.
- Det er en selvstændig andelsboligforening, Langagertoft A/B, bygget i 1995.
- Langagerhuse A/B og Langagertoft A/B er fælles om vedligeholdelsen af vejen og driften af Fælleshuset, men har ellers ikke nogen fælles aktiviteter.